Generalforsamling 2010

Formandens beretning

Ved sidste generalforsamling valgtes en ny bestyrelse. Ny er den rette betegnelse, da gennemsnitsmedlemsskab lå på 1-2 år. En enkelt blev valgt ind på 1. Medlemsdag.

Overskriften for året kunne næsten ikke være andet end: ”Tradition og fornyelse”.

Tradition

Der har i år været annonceret 14 arrangementer, 1 aflyst, 1 er flyttet, så antallet af arrangementer er nogenlunde svarende til de foregående år, dvs. her er der en tradition.

Arrangementer som Inspirationsaften, kåring af Per Green som Årets Grænsebryder sammen med Dagbladet og Jyske Bank, juleafslutning med besøg hos en kunstner - i år hos Andersen Keramik - skyllet ned med gløgg og æbleskiver, biografgruppe, Mad i medlemmernes hjem ud fra et givet tema: grillet kanin, vegetarmad, vin/ost/pølseaften, brunch på Cafe Rindom, månedligt bestyrelsesmøde, generalforsamling med bowl og spisning her i Søndervig.

Aflysningen af foreningens 10-års jubilæum blev desværre aktuelt pga manglende tilslutning. Måske for sent ude, måske for få kræfter til rådighed, måske slet ikke noget, der er passer sig for en forening med stor udskiftning? Det diskuterer vi jævnligt i bestyrelsen, om/hvad vi gør for foreningens videre beståen. Hvordan gør vi opmærksom på os selv, hvordan får vi en bred vifte af indbyggere omkring fjorden til at slutte sig til os? Har folk brug for et forum som vores? Vi har ikke fundet de vise sten, der kan besvare spørgsmålet, men glæder os hver gang, der er nye medlemmer på listen.

Fornyelse

Fornyelsen i år har bestået i en bestyrelse med mange nye medlemmer/tilflyttere, hvilket både er en fordel, men også en til tider vanskelig opgave. Vores netværk er spinkelt, men vi løser opgaverne efter bedste evne og løfter i flok.

Bla. har vi arbejdet med vedtægterne, da vi ønskede en ændring, hvilket vi kommer ind på senere. (navn, gruppernes funktion)

Hjemmesiden er under opdatering, og en folder er under udformning.

Inspirationsaftenen er flyttet fra sensommeren til foråret. I år i marts måned, hvor vi mødtes i Medborgerhuset og til kaffe og kage fik strikket et varieret og spændende program sammen, der kan ses på hjemmesiden under kalender, hvor også referaterne fra bestyrelsesmødet kan læses. (I år har vi holdt møde 1. mandag i hver måned, hvorefter referatet lægges ud til orientering)

En SMS-gruppe: ”Den brede favn”, har set dagens lys. Man kan tilmelde sig, hvorefter kæden spontant kan benyttes, hvis man ad hoc får en ide til en aktivitet. Kunne være en tur ud og fiske, se på gæs eller grille ved Røjklit havn.

Ergo, nok er der skabt traditioner de forgangne 10 år, men fornyelser er i støbeskeen, hvilket forhåbentlig sikrer foreningens fortsatte beståen.

Jeg takker hermed af som formand, men ønsker den nye bestyrelse go' vind, masser af inspiration, opbakning og medlemstilslutning, til det arbejde I udfører.

Tilbage til oversigt over Generalforsamling 2010-sider.