Jeg har fået en forespørgsel fra et par af foreningens medlemmer, der er interesseret i at vide, om DU kunne være interesseret i at tage med til årets Oktoberfest 2010 i ROFI lørdag d. 30. oktober 2010.
Kan du ikke sende en rundspørge, om der er interesse i Fjordnet om, at følges til Oktoberfest i ROFI. Billetsalget er begyndt og det er jo sjovest at gå til sådan en fest, hvis en flok følges!
Det er bare for at vide om der er andre der vil med. Det er op til de enkelte at købe deres egen billet. Jeg har set de kan købes ved Hydro/Texaco på Herningvej i Ringkøbing.
Festen finder sted i ROFI-centret, og du kan læse (lidt) mere om festen hos Viborg Stifts Folkeblad eller se billederne fra sidste år hos Dagbladet Ringkøbing/Skjern.
Derfor vil jeg bede dig om at udfylde nedenstående spørgeskema:
Resultatet af afstemningen kan du selv følge her på fjordnet.dk!
Mylius Erichsen Bryghus skriver følgende om oktoberfesten:
Det er anden gang årets sjoveste folkefest arrangeres. Oplev det forrygende tyrolerband Cantus og nyd den store buffet fra Hotel Smedegården sammen med masser af vores gode øl til rimelige priser. Senere på aftenen spiller Let’s Dance Band. Festen er fra kl. 17-02, men dørene åbnes kl. 16.30.
Saml venner, familie, naboer eller kollegaer til festen og køb billetterne allerede nu. Der bliver rift om dem! Der er kun plads til 800, og de er væk før du ved det…
Pris for festen inkl. buffet 199 kr. Billetter kan købes hos:
- Cafe Bryghuset, Nygade i Ringkøbing
- Hydro Auto Center, Herningvej i Ringkøbing
Arrangør er foreningen Oktoberfest i Ringkøbing med hjælp fra en række andre foreninger i Ringkøbing.

Loading...
Pingback: Undskyld forvirringen med nyhedsmail | Fjordnet