Ringkøbing Kommune har iværksat energiplanen Energi 2020, der blandt andet betyder, at en del af byens energibehov skal dækkes af det nye solvarmeanlæg, der er blevet anlagt i udkanten af byen.
Anlægget er i skrivende stund verdens næststørste med 15.000 m2 solfangere og skal levere 7-8% af byens årlige energibehov.
Lørdag d. 28. august 2010 var der indvielse af anlægget og en medlemsskare fra Fjordnet drog afsted. Da vi nåede frem var det store telt på Odinsvej fyldt af summende stemmer og forventning.
De tilstrømmende gæster spiste pølser, drak øl og vand og lyttede til borgmesteren Iver Enevoldsens og Ringkøbing Fjernvarmes direktør Jesper Skovhus Andersens stolte ord.
Efter talerne spillede Ringkøbing Garden op til musik inden højtidelighederne blev afsluttet med en kanonsalut , der blev forestået af borgmesteren selv.
Indvielsen har været omtalt i lokalpressen, regionalpressen og landsdækkende tv, så der er ingen tvivl om, at Danmarks og verdens næststørste solvarmeanlæg har en nyhedsværdi og ikke mindst sætter Ringkøbing-Skjern Kommune på landkortet.




Loading...