31. juli 2011

 Referat af bestyrelsesmøde den 27. juli 2011

 Dagsorden 

  1. Godkendelse af referat fra sidste møde
  2. Bestyrelsen
  3. Nyt fra kassereren
  4. Siden sidst – orientering og opfølgning
  5. Arrangementer
  6. Pressestrategi
  7. Hjemmesiden
  8. Evt.

 Fremmødte: Tetiana, Marianne og Jens (ref.)

Afbud: Robert, Andreas og Hans

 Ad 1.

Referat fra sidste møde blev godkendt med følgende ændringer: Punkt 4 formuleres ”Marianne og Jens kontakter Vestas med henblik på en samarbejdsaftale”. Punkt 5 formuleres ”Dorthe har en bekendt på avisen, som hun vil kontakte. Herefter koordinerer og beslutter Dorthe og Marianne hvad der konkret skal tales med pressen om”.

 Ad 2.

Tetiana må desværre stoppe i bestyrelsen pr. 1. august, da hun skal flytte. Det betyder, at Hans Riber som 1. suppleant træder ind i bestyrelsen. Herefter er Birgit Frich 1. suppleant og der er ingen 2. suppleant.

 Ad 3.

Intet nyt siden sidst.

 Ad 4.

Den 9. juli havde vi en meget hyggelig og vellykket dag med salsa og fællesspisning. Stor tak til Karen og Andreas. Bestyrelsen håber, at I har lyst til at gentage succesen næste år. Arrangementskalenderen for efteråeret 2011 er nu sendt ud til det indternationale netværk på engelsk og til Fjordnets kontaktliste på dansk.

 Ad 5.

Aktivitetsdag den 14. august. Arrangementet skal beskrives på hjemmesiden. Jens rykker Dorthe. Cykeltur den 28. august. Arrangementet skal beskrives på hjemmesiden. Jens rykker Dorthe og Hans. Energimuseet den 3. september. De sidste praktiske detaljer opfølges på næste møde.

Marianne kontakter Kirsten Bojsen for at høre om hun har lyst til at arrangere en tur rundt til ”kunsten inviterer indenfor i Ringkøbing-Skjern Kommune” den 2. eller 4. september.

Skal vi have en idéaften til efteråret, eller skal vi planlægge forårets arrangementer ud fra den idéliste vi har fra sidste idéaften? Spørgsmålet tages op på næste møde.

Ad 6.

Tetiana prøver at ordne arrangementerne på hjemmesiden så de kommer i rigtig rækkefølge med det næstkommende arrangement øverst.

Ad 7.

Jens foreslog at vi får trykt nogle visitkort for foreningen. Det kan gøres meget billigt.

Ad 8.

I.a.b.

Næste møde er den 25. august kl. 20. hos Robert.