Indlæg med tagget naturtur

Åben Skov: Tur rundt i Stråsø Plantage

Vi tager op til Stråsø Plantage, hvor vi vil køre rundt på de skovveje, der ellers er lukket for privat kørsel.

Stråsø Plantage er et naturskønt og varieret område med indlandsklitter, heder og et rigt plante- og dyreliv. Vi tænker f.eks. på at se nærmere på Nr. Vosborg Hede og Lærkehøj.

Vi vil også samle porse til snaps og så selvfølgelig finde et godt sted at spise vores medbragte mad.

Tags: , , , ,

Forårstur til Vest Stadil Fjord og Husby Klitplantage

Billedet af en hugorm er taget af Karsten Elmose Vad.

Billede af en hugorm. Billedet er taget af Karsten Elmose Vad og hentet fra flickr

Vi starter fra stationen i Ringkøbing, hvor vi sørger for at pakke bilerne mest praktisk. Det betyder, at du også sagtens kan komme med selvom du ikke selv har bil.

Vi kører til Vest Stadil Fjord om formiddagen og ser på fugle i det naturskønne område.

Hen imod frokosttid indtager vi stuerne hos Kirsten og Hans ved Vedersø Klit, hvor vi spiser den medbragte mad.

Turen går derefter til Husby Klitplantage, hvor vi deltager i en Hugormesafari arrangeret af Skov- og Naturstyrelsen fra kl. 12:30-14:30.

Læs evt. mere om Hugormesafari i folderen “Ud på tur i 6 kommuner”.

Skynd dig at gribe chancen for en god dag i den friske natur! Meld dig til – så ses vi!

Tags: , , , , , , ,