Har du eksempler på vestjysk humor? Send venligst dit forslag:
Redaktør : Henning Klausen
Javel hr. doktor !
Har du taget medicinen ?
Javel hr. doktor !
Og du har gået 6 km. hver aften ?
Javel hr. doktor, men jeg blev svimmel !
Hvad vil det sige spurgte doktoren
Jo, jeg er fyrmester i Nr. Lyngvig.
Turisten til beboeren i Søndervig Ja, om sommeren er det jo herligt her, men hvad får I dog tiden til at
gå med om vinteren når der ikke er turister ?
Vi har det så morsomt om sommeren, at vi har nok at grine af hele
vinteren !
Jens var bare 10 år, da han kom ud at tjene hos en bonde
med en grumme køn kone.
Bonden var skam flink nok, men han advarede lille Jens:
"Madmor wasker sej i æ bryggers, å det we a sej dig bette Jens.
Hvis du keger på hin igemmel æ nuvlhul, så blyvver du blind!"
Jens blev ganske forskrækket ved den udsigt, men karlene
og pigerne på gården snakkede hele tiden om, hvor dejlig madmor dog var,
så en morgen tidlig sneg bette Jens sig ud til bryggersdøren. Inde bag den lød liflig
plasken.
Jens var i en slem kattepine.
Men mon man nu også blev blind bare af at se på et bart fruentimmer, også selv om hun
var ens madmor?
Jens kæmpede en drabelig kamp med sig selv,
før han satte sin hånd op for venstre øje og nærmede det andet til nøglehullet:
"A wower det jen øye!"
Gamle Jens mistede sin kone Maren.
Han ringede så til Ringkøbing Amts Dagblad og ville indrykke en dødsannonce.
- Sekretæren spørger hvad der skal stå i annoncen.
- Der skal stå: Maren er død.
- Men der skal vel stå noget mere.
- Nej der skal stå Maren er død.
Sekretæren bliver lidt sur og siger, at der er normalt, at man skriver mere i en dødsannonce. Gamle Jens siger så:
- så kan du skrive symaskine til salg!
Hund på vandet....
En københavner var ofte på besøg ved Ringkøbing Fjord for at trække frisk luft - og ikke mindst skyde ænder.
Han skød enormt mange.......men intet kunne åbenbart imponere disse vestjyder. De sagde intet.
Det skal der ændres på tænkte københavneren. Han købte derfor en hund, der kunne gå på vandet.
Som sædvanligt skød han en masse ænder - og hunden løb hurtigt hen over vandet for at hente dem. Mange gange. Meget hurtigt. Nu måtte de da være dybt imponerede tænkte københavneren. Men der gik længe inden der skete noget. Pludselig var der én der åbnede munden:
"Er det ikke træls at ha' en hund, der ikke kan svømme........"?
Anders, der boede tæt på Ringkøbing, havde været hestehandler hele sit liv - og klarede sig slet ikke så dårligt. Han gik dog ikke så meget op i branchens image. Det vakte da også forargelse, da han en dag sad på den lokale kro og fortalte, at han havde gjort en god handel, da han solgte en hest der var blind på det ene øje. Men Anders "misforstod" forargelsen og svarede elegant:
- Nå skidt. Det den ikke ser på udturen - det kan den vel se på hjemturen! Ikke...?
Grethe og Ernst havde været forlovet et stykke tid, men det var nu som om Grethes interesse var dalet lidt, hvorimod Ernst var fyr og flamme, og han forsømte aldrig en lejlighed til at få bekræftet, at det var de to. En aften da de sad nede ved havnen i Hvide Sande havde der været tavshed længe. Men så spurgte han Grethe, hvad hun sad og tænkte på:
- Ikke noget særligt
- Nå jeg troede du tænkte på mig
Samtidig smilede han indsmigrende, men smilet forsvandt, da Grethe nøgternt sagde:
- Jamen lille Ernst, det gjorde jeg bestemt også!