liv i Ringkøbing....
Hvad gør man når et arrangement giver et
stort underskud i en forening? Venter på det offentlige? Ikke når man er støtteforening
i Ringkøbing .....!

Ringkøbing Idrætsforening arrangerede i 1991 en koncert med
Gnags og Thomas Helmig. Det gav underskud. Meget stort underskud!
Nogle brave kvinder og mænd, med Inger og Erik Andersen i
spidsen, gik straks i gang. Nu skulle der samles penge ind. Foreningen "Liv i
Ringkøbing" blev dannet til først og fremmest at støtte RIF.
Opfindsomhed, godt humør, stædighed - og hårdt arbejde har
været nogle af de ingredienser, der har givet penge. Mange penge!
De har indsamlet mere end 800.000 kroner siden starten. Det er
meget flot. Det er bl.a. sket gennem "vin med egen etiket", tombolaer, koncerter
og masser af aktiviteter med mad - til mange kokkehuer!
Bestyrelsen (Erik Andersen, Per Astrup, og Niels Erik Feddersen)
kunne overrække 250.000 kroner til Ringkøbing Idrætsforenings 100 års jubilæum i år
2000.
Dette er ikke et eventyr......men ansvar og initiativ. Ved
Ringkøbing Fjord.
Her er der liv!
Tværfagligt Netværk
|